SUND MUND - KROP & SIND

Viden om visdomstænder

Velkommen til Holistic Mouth og viden om visdomstænder. Vi har mere end 23 års erfaring i fjernelse af visdomstænder, så vi kan love dig en tryg og rolig oplevelse.

Under, før og efter operationen gør vi meget ud af at informere dig korrekt, passe på dig og skabe rolige rammer omkring dig.

  • Rolige rammer og god information
  • non verbal kommunikation, hvor vi ligger mærke til små tegn fra dig, dine øjne, hænder, krop og fødder.
  • Derudover benytter vi hypnose, meditation, musikterapi og vejrtrækningsteknikker, som med garanti vil afslappe din krop. Vi har gjort det igen og igen, og kan også gøre det med dig.


Vi glæder os til at tage imod dig.

Bedste hilsner fra
Tandlægeteamet Holistic Mouth

Hvornår er det normalt at få visdomstænder?

De fleste der får fjernet deres visdomstænder er ml. 18-20 år. Visdomstænder er ikke til nogen stor gavn, men er et levn fra fortiden. Med tiden er menneskets kæber blevet mindre, hvorfor der ofte ikke plads til visdomstænderne. Med manglende plads kan der opstå betændelse og smerter i kæbeleddet. En rapport fra 2001 har vist at ca. 80% af alle visdomstænder skal fjernes, og jo før jo bedre. Man heler markant bedre inden 25års alderen. Derudover anbefaler jeg at få dem fjernet inden roden er færdigdannet, så den ikke kommer i nærheden af nervus alveolaris inferior, som ligger i bunden af kæben.

 

Hvad sker der, hvis man ikke får fjernet visdomstænder?

En visdomstand er nr 8. Den skal fjernes hvis den kun er halvt frembrudt, eller hvis den ligger under tandkødet med retning imod 12 års tanden, som er tand nr 7 i rækken. Tilstanden er ofte ledsaget af dårlig ånde, dårlig smag, synkebesvær, hævelse, smerter og nedsat gabeevne. Det mest er alvorlige er dog at der kan opstå caries eller parodontose bag på tand nr 7, fordi der igennem længere tid har gemt sig bakterier, som du ikke slev kan børste væk. Dette forekommer ofte før eller siden, og det er meget mere forebyggende at få dem fjernet som ung end som ældre, da komplikationerne efter en visdomstandoperation vokser med alderen.

 

Hvad er tegn på visdomstænder?

Der er flere symptomer, der kan være tegn på, at dine visdomstænder er på vej frem. Disse inkluderer: Smerter eller ubehag i kæben, hævelse, svært ved at gabe eller hoved/ørepine.

 

Hvor lang tid skal man holde sig i ro efter visdomstand?

Når du har fået fjernet en visdomstand, er det vigtigt at såret i din mund får ro. Du skal af denne grund undgå fysisk aktivitet de første 3 døgn efter operationen. Pulsen i området må ikke pulsere. Du kan udføre let muskel træning af eks. skuldre, men ikke større muskelgrupper, da det øger pulsen for meget.

Hvornår kan jeg arbejde?

Du kan formentlig arbejde 4-6 timer, samme dag og de følgende 3 dage. Men mærk efter selv. Husk at tage det med ro, undgå at pulsen hæves ved fysisk arbejde og husk at fleste der får fjernet en visdomstand har ondt i 5-7 dage.

 

Er det gratis at få fjernet en visdomstand?

Som medlem af Sygeforsikringen ”danmark” får du ca.1000kr retur efter fjernelse af visdomstænder. Det gør det økonomisk muligt for de fleste.

 

Kan man trække en visdomstand ud?

En visdomstand kan sjældent trækkes ud, da den ofte er halvt eller helt dækket af knogle og tandkød. Hvis man prøver at trække en visdomstand ud, vil roden ofte knække og forlænge hele operationstiden. Derfor er det bedre at udføre en steril opdækning fra starten, dele tanden korrekt og få den ud. Derved kan man holde operationstiden nede, hvilket forbedrer helingen. Her på klinikken tager en visdomstandsoperation typisk 8-15 min på unge og 20-30 min på voksne over 35 år. Det skyldes at knoglen er blødere som ung og bliver mere stiv og hård efter 25års alderen. Studier har vist at helingen forværres for hvert minut en operation tager udover 9 minutter. Dvs. det er vigtigt at vælge en erfaren kirurg, så du heler bedre og hurtigere.

 

Kan man få ondt i øret af en visdomstand?

Smerter forekommer normalt i området omkring den nederste tredje visdomstand, og kan strække sig til kæben og øret. Der kan forekomme hævelse i det berørte område, der forhindrer kæben i at lukke ordentligt. I alvorlige tilfælde gør smerter i halsen og mundbunden, at det er vanskeligt at synke. Start med at skylle med klorhexidin 0,12% og hvis det ikke hjælper i løbet af 1-2 dage, så skal du evt. have antibiotika. Kontakt din tandlæge eller vagtlægen.

 

Hvor ondt må en visdomstand gøre?

Du kan ofte opleve at have smerter i eller omkring visdomstanden. Dette er helt normalt. Det vil tage 5-7 dage at hele efter en visdomstandoperation. Det skyldes at blod og knogleceller skal have tid til at hele. For personer under 25år, varer helingen som regel 5-7 dage, og for ældre personer derover kan helingen vare op til 7-10 dage.

Hvornår må jeg spise efter visdomstand?

Undgå at spise de første par timer efter fjernelse af en visdomstand.
De første 3 dage spiser du blød og flydende mad, hvilket også kan være flydende grøntsagsjuice og bløde frikadeller og kartofler i den anden side. Spis gerne koldt det første døgn, og hold en ispose på kinden 3 x 10 min.
Drik denne lækre grøntsagsjuice, som kan give dig energi til at hele.
Opskrift:

Grøn Laban:

  • 2 stilke bladselleri
  • ½ agurk. Skræl den evt let
  • 4 stk grønne eller gule æbler
  • ½ cm ingefær

Hvor længe er man bedøvet efter operationen?

Det vil være bedøvet i 2-6 timer efter operationen. Det er meget individuelt, men tag dine piller (2 panodil og 2 Ipren a 200mg) indenfor den første time, så de virker før bedøvelsen er aftaget. Derefter fortsætter du med 2 panodil og 2 Ipren 200mg hver 5-6 time 3-4 gange i dgn. Se m du kan nøjes med 3 gange, da denne dosis er hård for leveren.

Kan man få ondt i halsen af visdomstand?

Kan visdomstand give ondt i halsen? Ja, har du betændelse omkring en visdomstand, kan det udløse hævelse og ømhed i halsen. Hvis du fint kan synke, så fortsæt med at skylle med klorhexidin 0,12%. Det er normalt at hæve svt. en lille hånd på siden af kinden. Hvis du føler det er en stor hånd og du samtidig har svært ved at synke, så skal du kontakte din tandlæge eller vagtlægen. Jeg plejer at sige at hvis pillerne virker 4-6 timer, så er det normalt indenfor de første 1-7 døgn.

Kan man gå på arbejde efter fjernelse af visdomstand?

Det er bedst at undgå at gå på arbejde lige efter fjernelsen af en visdomstand. Planlæg et par dages hvile hjemme, da du kan opleve smerter og hævelse. Desuden kan bedøvelsen påvirke din koncentration. Lyt til din krop og følg tandlægens råd. Men 4-6 timers arbejdsdag kan som regel lade sig gøre fra dag 1.

Skal jeg have penicillin efter fjernelse af en visdomstand?

Som udgangspunkt skal du ikke have penicillin. Her på klinikken støtter vi dig bedst muligt med naturmedicin, og informerer dig efterfølgende i hvordan du kan støtte din heling bedst muligt. Meget få skal have antibiotika efter fjernelse af visdomstænder. Vi forsøger at undgå antibiotika, da det skaber resistens for dig og de næste generationer, hvilket betyder vi ikke har dette ”vídundermiddel”, når det virkelig gælder og skal bruges til større infektioner. Hvis du har fået antibiotika, så husk at det ødelægger din tarmflora, og at du skal spise probiotika 3 uger efter en kur med antibiotika. Dette er vigtigt for at fremme dit immunforsvar og skabe et naturligt mikrobiom i tarmene igen. Antibiotika fjerner både de gode og du dårlige bakterier. De ”gode bakterier” skal du bruge så dit immunforsvar kan fungere optimalt. Den dårlige effekt på immunforsvaret mærker du måske ikke lige nu og her, men på sigt kan du opleve at blive mere syg, da 70% af dit immunforsvar ligger i dine tarme, og derfor ønsker vi ikke at ødelægge dit immunforsvar på sigt, ved at benytte antibiotika i stor stil.

Kan visdomstand give hovedpine?

Det korte svar er ja. Smerterne kan stråle ud og forårsage hovedpine eller ørepine

Hvorfor har jeg ondt i den ene side af min kæbe?

Den hyppigste årsag er forskydninger af kæbeleddet, et ujævnt bid, et slag på kæben, slidgigt eller overbelastning af kæbeleddet og tyggemuskler. Derudover kan årsagen være at du skærer tænder, har caries i en tand, nervebetændelse eller hvis du har en visdomstand under frembrud.

Er det slemt at få fjernet visdomstænder?

Normalt er det helt ufarligt at få fjernet en visdomstand ved en operation. Tværtimod er det vigtigt, så betændelsen omkring visdomstanden ikke bliver større og skabe en tandbyld, eller at betændelsen vandrer ud til andre dele af kroppen.

Det vil tage 5-7 dage at hele. Jo kortere operationstid jo hurtigere heling. I ca. 2 % tilfælde kan der komme betændelse i såret efter visdomstanden. Det giver dunkende og stærke smerter, med unormal hævelse, som er større end en lille hånd på siden af kinden. Jo ældre du er, jo længere tid tager det at hele. Hvis du er omkring 40 år, kan det evt. tage 10-20 dage at hele 100%.

Meget få mennesker (ca. 2%) får en tør knogle (dry socket). Dette behandler vi med eugenol, laser og skylning.

Hvor længe har man smerter efter fjernelse af visdomstand?

Normalt er smerten mest intens de første 24-48 timer efter indgrebet og begynder derefter gradvist at aftage. For nogle kan der dog være en vis grad af ubehag op til en uge eller mere, afhængigt af kompleksiteten af operationen, din alder i og din helingsevne.

Hvor længe er man hævet efter fjernelse af visdomstand?

Hævelsen er værst på 2-3 dage hvorefter det aftager gradvist. Du kan blive let gul og blå. Dette forekommer sjældent for unge under 25år og gradvist oftere efter 25års alderen. Dette afhænger af kompleksiteten af operationen og din helingsevne.

Hvorfor har jeg dårlig ånde (halitosis)?

Dårlig ånde kan være tegn på tandkødsbetændelse, parodontose, tandkødslommer, visdomstænder, mavekatar eller nedsat spytmængde. Kontakt din tandlæge og hør hvad du kan gøre selv? Vi har en ”special parodontose behandling”, der gør at du kan komme af med det på 1 mdr.

Hvor længe går der før hullet lukker sig efter fjernelse af tand?

Den første den af ophelingen efter en tandudtrækning sker i løbet af 5-7 dage, og hullet vil være dækket af slimhinde efter 2-4 uger. Det kan tage op til 12 uger, hvis tanden var meget fremme før operationen.

Hvornår skal en visdomstand opereres ud?

En visdomstand skal fjernes, hvis den ikke er helt frembrudt, og der gentagende gange har været betændelse omkring tandkødet. Den kan også asymptomatisk, men ligge så skævt at den medfører bakterier bag tand nr 7. Dette kan give caries, parodontose eller resorbtioner bag på tand nr 7. Dette kan være så alvorlig t for tand nr. 7 at den skal fjernes. Derfor er det meget forebyggende at få fjernet tand nr 8, så tand nr 7 altid kan holdes ren og intakt. Hvis der er betændelse omkring visdomstanden kan det medføre dårlig ånde, dårlig smag, synkebesvær, hævelse, smerter og nedsat gabeevne.

Gør bedøvelsen ondt?

Nej, ikke hvis den ligges ultra langsomt og jeg evt. bruger overfladebedøvelse før nålen ligges ind. Desuden er det vigtigt at du føler du kan signalere ”stop/ pause”. Under operationen har du en hånd på maven så du kan løfte en pegefinger. Så snart du løfter den, kan jeg trække nålen lidt tilbage. Derved gør bedøvelsen ikke ondt.

Hvad bedøver tandlægen med?

Hvad er lokalbedøvelse? Lokalbedøvelse bruges ved mange almindelige tandbehandlinger. Eksempelvis når man har et hul i en tand eller skal rodbehandles. Ved lokalbedøvelse benyttes ofte en væske med lidocain og adrenalin ”%. Adrenalinen medfører at hjertet dunker lidt hurtigere de førtse 5-10 min efter bedøvelsen er lagt, men det falder hurtigt til ro igen, så du kan være rolig under operationen.

Hvornår falder sting ud efter visdomstand?

Trådene er selvopløselige, og kan opløses efter 5-10 dage. Hvis du ikke er øm, hævet eller varm, så er det fint at trådene falder ud.

Hvornår må man spise fast mad efter fjernelse af visdomstand?

Efter fjernelse af en visdomstand anbefales det generelt at vente mindst 24 timer før du spiser faste fødevarer. Dette skyldes, at det er vigtigt at give såret tid til at danne en blodprop, som er essentiel for helingsprocessen. At spise for tidligt kan forstyrre denne proces og føre til komplikationer som tør socket.

Hvad er dry socket?

Dry socket er en ”tør” knogle. Det forekommer, hvis knoglen er tør uden blodtilførsel. Hvis der ikke er nok blodtilførsel, vil knoglen være tør, uden de nødvendige immunstoffer til at hele. En tør knogle opstår på 3-4 dagen og pillerne virker ikke eller kun 2 timer. Hvis dette er tilfældet, så kontakt din tandlæge.

Kan man køre bil efter operation af visdomstand?

Ja, det må du godt, hvis du føler dig normal i hovedet. Dog anbefaler jeg ro de første 20 min, så du har tid til at mærke efter. Obs!! Du må ikke køre bil, hvis du har fået beroligende medicin.

Kan visdomstand skubbe til de andre tænder?

Der kan opstå betændelse i slimhinden omkring din visdomstand, hvis ikke den er groet helt frem. Visdomstanden kan skubbe til de andre tænder når den er på vej frem, hvilket kan resultere i tandpine. Det er uvist om den kan skubbe så meget at fortænderne bliver skæve. Hvis du har meget skæve fortænder anbefaler vi at få fjernet visdomstænderne.
Hvor lang tid tager det for en visdomstand at gro ud?
Det er meget varierende, hvor lang tid det tager for en visdomstand at vokse frem. Alt ml. 6 mdr og flere år. Ca. 80% af alle visdomstænder kommer aldrig helt frem, og i stedet kan der opstå betændelse omkring tanden.