SUND MUND - KROP & SIND

Ozonbehandling hos tandlægen styrker mundens sundhed og kroppens balance

ozonbehandling

Ozonbehandling i tandlægepraksis er en moderne og skånsom metode, hvor gasformig ozon anvendes til at reducere bakterier, vira og svampe i mundhulen. I en holistisk tilgang ser vi munden som en integreret del af kroppen. Derfor arbejder vi med behandlinger, der både støtter lokal heling og den generelle sundhed.

Ozonbehandling er non invasiv og ofte uden behov for boring. Den bruges primært forebyggende eller ved begyndende forandringer i tænder og tandkød, hvor kroppens egne helingsprocesser stadig kan understøttes.

Hvad er ozon, og hvordan virker det?

Ozon består af tre iltatomer og er en stærk oxidator. I tandlægepraksis fremstilles ozon ved hjælp af et apparat, der omdanner ilt til ozon. Gassen ledes direkte til det område, der skal behandles, via en lille sonde, som slutter tæt omkring tanden eller tandkødslommen.

Ozon reagerer med bakteriernes cellevægge og ødelægger dem effektivt. Efter behandlingen omdannes ozon hurtigt tilbage til almindelig ilt. Behandlingen er hurtig og smertefri og opleves af de fleste som meget skånsom.

Ozonbehandling ved begyndende caries

Ved tidlig caries kan ozon standse udviklingen af små huller ved at dræbe de bakterier, der forårsager forrådnelse. Når bakteriebelastningen fjernes i tide, får tanden mulighed for at genopbygge mineralindholdet gennem spyt og målrettet remineralisering.

I nogle tilfælde betyder det, at vi helt kan undgå at bore. I andre tilfælde kan vi nøjes med en meget mindre udboring. Det er en stor fordel for patienter med tandlægeskræk og for alle, der ønsker at bevare så meget sund tandstruktur som muligt.

Læs mere i vores blogindlæg omkring caries og tandkødsbetændelse, og hvordan man kan blive tand-bekymrings-fri.

Ozon ved tandkødssygdom og dybe tandkødslommer

Ved tandkødsbetændelse og parodontitis bruges ozon til desinfektion af tandkødslommer. De dybe lommer omkring tanden kan være vanskelige at holde bakteriefrie. Ozon reducerer bakteriemængden markant og kan dermed mindske inflammation og støtte ophelingen af tandkødet.

I en holistisk forståelse er det væsentligt, fordi kronisk betændelse i munden kan påvirke resten af kroppen. Når vi reducerer den bakterielle belastning lokalt, støtter vi samtidig kroppens samlede immunbalance.

Ozon i forbindelse med rodbehandling

Ved rodbehandling er det afgørende at fjerne bakterier fra rodkanalerne. Disse kan være svære at nå fuldstændigt med mekanisk udrensning alene. Ozon kan trænge ind i små forgreninger og bidrage til en mere effektiv desinfektion.

Det kan være med til at reducere risikoen for vedvarende infektion og støtte en mere stabil heling omkring tandens rod.

Ozon efter tandudtrækning og kirurgi

Efter kirurgiske indgreb anvendes ozon for at fremme heling og reducere risikoen for infektion. På klinikken bruger vi særligt ozon efter fjernelse af tænder med betændelse ved rodspidsen eller efter visdomstandsfjernelse, hvor der har været omfattende infektion omkring kronen.

Formålet er at støtte en sund knogleheling og mindske risikoen for blød knogleheling i den inderste del af knoglen. Denne tilstand omtales ofte som cavitations og forbindes i holistisk tandpleje med forstyrret heling i kæbeknoglen.

Ved at desinficere området grundigt og samtidig stimulere vævet med ozon skaber vi bedre betingelser for kroppens naturlige regenerering.

Hvorfor vælge ozonbehandling?

Ozonbehandling kan også anvendes ved isninger fra følsomme tandhalse. Ved at reducere bakterier og påvirke overfladen af det eksponerede tandvæv kan behandlingen mindske følsomheden og give en mere stabil mundsundhed.

Ozonbehandling er minimalt invasiv og kan i mange tilfælde reducere behovet for traditionel boring. Den er effektiv og kan dræbe op til 99 procent af de bakterier, der indgår i cariesprocessen.

Behandlingen er kemikaliefri, og ozon omdannes hurtigt til ilt efter brug. Det gør metoden skånsom og velegnet som en del af en helhedsorienteret tandpleje, hvor vi ønsker at støtte kroppens egne helingsmekanismer.

Hvornår kan ozon ikke stå alene?

Selvom ozonbehandling er et stærkt redskab, kan den ikke erstatte traditionel behandling, hvis et hul er for dybt og tandens struktur allerede er væsentligt svækket. I sådanne tilfælde vil en fyldning fortsat være nødvendig for at sikre tandens funktion og stabilitet.

Ozon bruges derfor som et supplement og et forebyggende værktøj, ikke som en universalløsning.

Hvad koster ozonbehandling?

Ozonbehandling hos Holistic Mouth & Body koster 500 kr. oveni den normale behandling. Prisen dækker det ekstra tidsforbrug samt investering og vedligeholdelse af det specialiserede udstyr.

Ønsker du at vide, om ozonbehandling er relevant i din situation, vurderer vi det altid individuelt. Vores mål er at vælge den mest skånsomme og langsigtede løsning for både din mund og din generelle sundhed.

Kontakt os på +45 23 33 93 17, eller book en tid her.

BOOK TID

Tandlægetid:

Hvis du ved du har brug for
• undersøgelse af tænder med og uden tandrensning
• fjernelse af sølvamalgam
• operation af tænder/ visdomstænder
• rodspidsoperation
• undersøgelse af tænder og heilpraktik, hvis du ved         du har symptomer begge steder.

•  Operationer fortrækkes mandag kl. 12-15, hvor jeg har min dygtige kirurgiske assistent.
• Alle andre behandlinger foretrækkes mandag og tirsdage.
• Alle undersøgelser, parodontose, tunge og læbebånd, heilpraktik foretrækkes torsdag og fredag.

Systemet har kun mulighed for denne ene teksttype, så bliv ikke forvirret over muligheden). Når du kommer første gang, vil vi gennemgå dine ønsker. Konsultationen er altid 60 min. Derefter aftales yderligere tid, hvis det er nødvendigt. Vi forsøger at kombinere tandlægeydelser med Heilpraktik ydelser, så det bliver billigst muligt for dig.

Heilpraktik:

Book denne tid, hvis du ønsker konsultation  til ren Heilpraktik.
Specielt ved
• slimhindeforandringer
• osteoporose
• diabetes
• leddegigt
• mave-tarm ubalance
• dårlig ånde – Halitosis
• forstoppelse

Vi screener hele kroppen incl munden ved dette besøg og målet er at støtte immunforsvaret.
Vi behandler med kost, kosttilskud, homøopati, øreakupunktur, lys terapi, laser og frekvens terapi.
Første besøg 60 min. Derefter aftales yderligere tid, hvis nødvendigt.