Slimhindeforandringer

Typiske sygdomme i munden

Har du forandringer i mundslimhinden og måske allerede fået en diagnose:

Der er 200 sygdomme i mundslimhinden såsom lichen planus, burning mouth, pemphigus vulgaris, herpes, candida, lingua geografica osv.

Traditionelt er der ikke en helbredende behandling af disse sygdomme. Vi tandlæger har lært at diagnosticere sygdommene, men vi har ikke lært at behandle disse sygdomme og patienterne observeres istedet. Disse patienter falder ofte ned imellem 2 stole og ved ikke rigtig hvor de skal henvende sig.

Her på klinikken behandler vi med immunterapi. Dvs. vi støtter immunforsvaret og kombinerer vores viden fra tandlægefaget med naturmedicin. Derudover supplerer med blodprøver, som du enten får taget hos egen læge eller hos os. Det er nemlig ikke alle blodprøver, som du kan få taget hos egen læge. Disse blodprøver kan eks. D-vitamin, omega-3, B12, zink, B1, B2,B3,B6, Magnesium osv.

Her er der eksempler på mundsygdomme, som vi behandler her på klinikken:

Herpes simplex virus (HSV) kan give en infektion, der viser sig som små klare væskeblærer på et afgrænset område på huden eller slimhinderne. I daglig tale kalder man dette for “herpes”. Der findes to virustyper: type 1 er den hyppigste årsag til forkølelsessår (herpes labialis), og type 2 er typisk årsag til herpes på kønsdelene (herpes genitalis).

HSV findes i selve blærerne og herpes smitter typisk fra person-til-person ved direkte hud eller slimhinde kontakt, fx ved kys eller seksuel kontakt. I sjældne tilfælde kan smitte fra mor til barn under fødslen. 

Den første infektion med enten HSV type 1 eller type 2 kaldes en primærinfektion. Herefter søger virus via nervebanerne hen til selve nervecellen, hvor virus forbliver resten af livet. Her kan virus ligge i dvale og forblive uopdaget for immunsystemet, det såkaldte latente stadie. Ved reaktivering af virus kan der komme nye væskeblærer, fx i form af ”forkølelsessår”. Antallet og karakteren af disse reaktiveringer er meget varierende, men såvel omfang som hyppighed aftager typisk med tiden. Mere markante reaktiveringer kan ses hos patienter med svækket immunforsvar.

Man kan ikke se forskel på om et udbrud skyldes en primær infektion eller en reaktivering, ligesom begge former kan være uden synlige symptomer, dvs. at virus kan udskilles fra fx spyt eller sekreter fra kønsorganer, uden der er blærer eller sår. Herpes infektion er meget almindelig og ca. 80 % af den voksne danske befolkning har antistoffer mod HSV. De fleste personer med antistoffer mod type 1 er smittet i løbet af barndommen.

Primærinfektion Betændelse af mundslimhinden Herpes stomatitis eller Herpetisk gingivostomatitis for spædbørn viser sig ved små blærer som evt. breder sig ud på læberne er et almindeligt symptom på en primær HSV-infektion. Sygdommen kan være ledsaget af feber og halsbetændelse forårsaget af virus.  

Primær genital herpes viser sig med smertefulde små blærer eller åbne sår på kønsdelene samt feber.

Symptomerne aftager uden behandling i løbet af 1 – 2 uger, hvor blærerne omdannes til sår, men man kan senere opleve reaktivering. 

Forkølelsessår (Herpes labialis)
Forkølelsessår er det hyppigste symptom på virus reaktivering og viser sig ved prikken, svien og stikken i udbrudsområdet efterfulgt af velafgrænset udbrud med blærer. Forskellige forhold kan udløse et udbrud som fx øvre luftvejsinfektioner, skade på huden, udtørring af læberne, stærkt sollys, stress eller menstruation.

Herpes som kønssygdom (Herpes genitalis)
HSV kan overføres seksuelt og forårsages hyppigst af HSV type 2, men HSV type 1 kan også være årsag til genital herpes. Symptomerne er typisk mest udtalte ved en primærinfektion og viser sig som blærer og sår på kønsdelene. 

Sidst i graviditeten kan udbrud af herpes genitalis eller asymptomatisk udskillelse af virus føre til smitte af barnet ved passage af fødselskanalen. Det er særligt primærinfektion, som leder til alvorlig sygdom hos barnet, idet moderens blod ikke indeholder antistoffer, der kan overføres til barnet. Ved reaktivering under graviditeten vil barnet oftest været beskyttet af antistoffer af IgG-type fra moderen. IgG antistoffer transporteres aktivt via placenta fra mor til barn fra graviditetsuge ca. 28-32.

Hjernebetændelse (encephalitis) og hjernehindebetændelse (meningitis)
I sjældne tilfælde kan HSV være årsag til hjernebetændelse. Denne sygdom ses i alle aldre. Bortset fra tilfælde hos nyfødte er næsten alle forårsaget af HSV type 1. Sygdommen skyldes infektiøse læsioner i hjernen, og symptomerne afhænger af, hvor læsionerne sidder. Feber er næsten altid tilstede og ofte kan ses adfærdsændringer, taleforstyrrelser og/eller kramper. Dødeligheden ved hjernebetændelse (encephalitis) er ubehandlet næsten 70 % og korrekt diagnosticeret og behandlet er den 20-30 %. 

Herpes simplex hjernehindebetændelse er typisk forårsaget af HSV type 2 og ses særligt hos personer med forudgående herpes udbrud på kønsdelene. Sygdommen går som regel over af sig selv efter nogle dage med feber, hovedpine og nakkestivhed. Sygdommen kan komme igen (Mollarets meningitis).

Herpetisk gingivostomatitis.

Ved primær herpetisk gingivostomatitis ses intraepiteliale vesikler (knappenålshovedstore blærer), som hurtigt brister og efterlader sår. Læsionerne kan optræde i hele mundhulen, men gingiva er typisk involveret. Tilstanden er meget smertefuld, og patienterne har svært ved at tage føde til sig. Feber og påvirket almentilstand ses hyppigt. Reaktivering af herpes simplex optræder hyppigst som vesikler/blærer i klaser på prolabiet og på overgangen mellem prolabium og ansigtshud (herpes labialis), men kan også forekomme intraoralt (recidiverende intraoral herpes), hvor det især forekommer på den fast bundne, keratiniserede slimhinde i den hårde gane og på processus alveolaris, hvor der ses små, ikke specielt smertegivende vesikler.