Parodontose eller parodontitis

Hvem er særligt udsatte for at få parodontose?

Alle får på et tidspunkt parodontose. Kvinder og mænd får det lige hyppigt, men hos kvinder kan tilstanden gå stærkere under en graviditet.

Nogle forhold har betydning for risikoen for at udvikle parodontose:

• Rygning: Rygere har en veldokumenteret øget risiko for at få parodontose.
• Nedsat immunforsvar: Ved nedsat immunforsvar mindskes modstandskraften over for de bakterier, som sidder i belægningerne på tænderne. Stress kan blandt andet nedsætte immunforsvaret og har man parodontose, vil sygdommen ofte forværres i stressede perioder. Er man er i behandling med medicin, som skal undertrykke immunsystemet, er risikoen endnu større.
• Diabetes: Personer med diabetes har hyppigere og mere graverende parodontose end ellers raske individer. Dette gælder specielt hvis blodsukkeret svinger meget. Omvendt er det også muligt, at en ubehandlet parodontose kan forværre sukkersygen.
• Mundtørhed: Mundtørhed er et langt større problem, end man tidligere har været opmærksom på. De senere år er der således sat meget fokus på mundtørheds betydning for tandsundheden. Det ligger nu fast, at mundtørhed øger risikoen for huller i tænderne og muligvis også for udvikling af parodontose.
• Knogleskørhed: En større undersøgelse har vist, at kvinder med knogleskørhed i gennemsnit havde 3,3 færre tænder end en sammenlignelig kontrolgruppe. Dette kan tyde på, at der er en sammenhæng mellem parodontitis og knogleskørhed med øget risiko. Det er uvist om der er en direkte sammenhæng, men sikkert er det at inflammation i kroppen skaber betændelse både i munden og i kroppen.  
• Alder: Ældningsprocesserne fører ikke i sig selv til at man får parodontose – det er eventuelle almensygdomme, der kan være medvirkende til tab af tændernes knoglefæste.

Hvorfor får man paradentose?

Parodontose skyldes en vedvarende betændelse i tandens støttevæv, herunder den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen starter altid i tandkødet som gingivitis, hvorfra den breder sig til støttevævene. Både ved tandkødsbetændelse og parodontose er der tale om organismens reaktion på bakterier, som sidder i efterladte madrester på tænderne.

Hvordan føles paradentose?

Parodontose giver ofte først symptomer i form af tandløsning, når tilstanden er meget langt fremskreden. Da parodontose altid vil være forudgået af betændelse i tandkødet, vil der som regel være blødning og ømhed ved tandbørstning og spisning.

Er parodontosen så langt fremskreden, at tænderne føles løse, kan de være ømme ved spisning og betændelsen i tandkødet kan medføre tandbylder, som er ømme hævelser fyldt med materie (pus). Men først og fremmest: Opdager man, at tandkødet bløder, kan det være et forvarsel om, at der er parodontose i optræk og man bør straks opsøge tandlæge.

Hvordan stiller tandlægen diagnosen?

Diagnosen stilles af tandplejer eller tandlæge. Da man som regel ikke mærker, at man har parodontose, er det absolut nødvendigt med regelmæssig, professionel undersøgelse af tandkød og tandkødslommernes dybde.

Ved parodontose har tanden mistet sit fæste i knoglen og tandkødslommerne vil altid være fordybede. Lomme-dybden er afstanden fra tandens emaljekant til bunden af tandkødslommen og måles med en særlig lommemåler. 

Hvis tandkødslommerne er mere end 3 mm dybe, er der tale om begyndende tandkødsbetændelse og fra 4-5mm kan det være parodontose. Du vil formentlig mærke at det lugter ud af munden. Specielt om morgenen.

Hvad er behandlingen?

Ved behandling af parodontose, skelner man mellem almindelig og udvidet behandling. En udvidet behandling er nødvendig, hvis der er tale om fremskreden parodontose.

Almindelig behandling af parodontose foregår sådan:

• Man fjerner tandsten og bakteriebelægninger på tandkroner og rodoverflader i de fordybede lommer.
• Tænder og fyldninger pudses glatte, evt. fjernes overskud på fyldninger, så bakterierne ikke så nemt sætter sig fast.
• Tandlæge eller tandplejer viser, hvor på tænderne der især er belægninger, og giver instruktion i metoder til bedst mulig mundhygiejne. 

Udvidet behandling af parodontose foregår sådan:

• Man opererer eventuelt på angrebne tænder, hvor en del af tandkødet fjernes, så tandkødslommerne bliver mindre og lettere at holde rene.
• Inden operation kan man evt. ud over den almindelige parodontosebehandling supplere med skylning af tandkødslommerne med en desinficerende væske (khlorhexidin).
• Som supplement til parodontosebehandling anbefaler vi blodprøver. Vi gennemgår disse med dig og anbefaler dig bestemte vitaminer. Blodtest kan være omega 3, D-vitamin og langtidsblodsukkeret. Disse er 3 små finger blodtest på klinikken. Derudover kan man måle niveauet af zink, magnesium og B-vitaminer enten fra egen læge eller via os. Derefter anbefaler vi bestemte doser af vitaminer og kontrollerer tænder og tandkød igen.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Hvis parodontose opdages og behandles i tide, er der god chance for, at den bliver stoppet. Men den knogle, der allerede er mistet kan ikke vokse frem igen. Sygdommen skal hele tiden holdes under kontrol og der må ikke slækkes på mundhygiejnen. Ellers blusser parodontosen op igen og knogletabet øges gradvist.

Mange forsømmer desværre stadig deres tænder og bliver der ikke taget hånd om parodontose i tide, vil tænderne ende med at falde ud – en efter en. I så tilfælde er det kun muligt at erstatte tænderne med portese eller implantater, hvis der er knogle nok.  Endelig skal det tilføjes, at parodontose øger risikoen for hjerte-karsygdomme, diabetes og leddegigt, og at disse sygdomme omvendt også har en negativ påvirkning på disse 3 sygdomme.

Hvordan forebygger man paradentose?

Al forebyggelse sigter mod fjernelse af bakteriebelægninger på tænderne, som er årsag til betændelsen i tandkød og knogle. Forebyggelse sker derfor primært i forbindelse med den daglige mundhygiejne i hjemmet efter anvisning fra tandplejer eller tandlæge. Information om kostvaner er også vigtig.

• Tandbørstning: Generelt anbefales den metode der kaldes gnubbe-metoden. Tandbørsten placeres så hårene ligger på halv tandkød og halv tand. Børst 1-2 tænder af gangen og bevæg børsten enten rundt eller frem og tilbage. Du skal blot mærke at børstehårene står imellem dine mellemrum. Her skal de stå fast og ikke bevæge sig ud før du selv flytter børsten videre til næste tand. 

• Mærk at børstehårene kiler sig ind imellem tænderne, selvom du bevæger børsten. Et let fast greb og fast bevægelse af mellemrummene. Det er her bakterierne gemmer sig og herfra de formerer sig. Hvis de vokser opad tanden så vil de ”spise af tanden” og laver huller i tanden. Hvis de vokser nedad skaber de parodontose og løse tænder. Til sidst børstes tyggefladerne med små bevægelser frem og tilbage.
  

   

• Mange får et bedre resultat med en elektrisk tandbørste. Men det samme resultat kan opnås med en alm. tandbørste, hvis man er en god ”TANDBØRSTER”

Spørg din tandlæge til råds. 

• Interdentalbørster: Vi anbefaler ikke tandstikker eller gummistikker. Vi anbefaler kun interdentalbørster fra CURAPROX eller INTERPROX. De har den bedste tråd, som holder længst tid.  

• Tandtråd: Anbefales på enkelte tænder, 1-3 gange ugl i kombination med interdentalbørsten. Men husk at Interdentalbørsten gør det bedste stykke arbejde. Den er mest effektiv, så tandtråd fra ”GLIDE” er kun et supplement til svære mellemrum eller tætte tænder. 

• Kostvaner: Information om kostvaner er især vigtig, hvis der er tale om parodontose hos en ung patient. Forbruget af sukkerholdige madvarer – inklusiv sodavand – bør indskrænkes mest muligt. Karameller bør undgås, da de klæber til tænderne og giver en langvarig sukkerpåvirkning. Chips og lignende er heller ikke godt, da resterne bliver siddende mellem tænderne i lang tid. Derudover anbefaler vi urter og kosttilskud til en sund mundhygiejne. Køb et minikursus her, så du ikke skal betale for vores tid på klinikken, hvor vi vil forklare det samme til hver eneste patient. Ved at købe dette billige minikursus kan du spare penge både når du kommer til tandrens og Parodontose behandling og du kan forlænge intervallerne imellem hver behandling.

• Hvor ofte skal man så have renset tænder? Vi deler patienter om i GRØN, GUL eller RØD. Vi samler på GRØNNE PATIENTER og gør alt hvad vi kan for at du bliver GRØN.
• GRØNNE PATIENTER: kan nøjes med et årligt tandeftersyn, men det er op til tandlægen at vurdere, om der er behov for hyppigere eftersyn. Pris ca. 400- 550kr
• GULE PATIENTER: Har man for eksempel det mindste tegn på tandkødsbetændelse, parodontose eller huller bliver man en GUL PATIENT og skal komme ca. 2 x årligt. Pris ca. 750-1000kr
• RØDE PATIENTER: er patienter i en alvorlig risikogruppe. Du har enten parodontose, mange huller eller mange systemiske sygdomme og en lang medicinliste. I så fald er det nødvendigt med en udvidet undersøgelse, en PUD, hvor vi måler alle tandkødslommer og tandrodsrensninger. Desuden hyppigere eftersyn – måske tre til fire gange om året, afhængig af tandlægens skøn. Pris ca. 1500-2000kr