SUND MUND - KROP & SIND

Rodbehandlede tænder og betændelse

Velkommen til Holistic Mouth og viden om rodbehandlede tænder og betændelse. Vi har mere end 23 års erfaring med rodbehandling så vi kan love dig en tryg og rolig oplevelse.

Hvad er rodspidsbetændelse?

Rodspidsbetændelse er betændelse omkring spidsen af en tandrod.

Der kan opstå betændelse i en rodbehandlet tand eller en tand med en stor fyldning, som over tid har lavet en revne i tanden.

Bakterier fra munden kan vandre ned igennem roden. Tandbenet består at 9m2 dentin tubuli (det er rigtig mange små kanaler), hvor bakterierne kan gemme sig. Bakterierne vil formere sig, ”spise lidt af knoglen” og lave nogle gasser, som skaber et overtryk, der på et tidspunkt gør meget meget ondt i kæben. 

Betændelsen skyldes, at nerven inde i tanden er helt eller delvis død.

Hvordan ved du, at der er betændelse i tanden?

Du kan opleve tandrodsbetændelsen på flere måder – I starten vil du ikke mærke smerter. Det kan ligge og ulme længe uden symptomer ligesom hvis man har et mavesår, der længe har generet maveslimhinden og lige pludselig giver stærke smerter.

I nogle tilfælde vil du opleve tyggeproblemer, og at tanden føles højere end andre tænder i munden.

Du kan evt. mærke en murrende fornemmelse ud for tanden.

I andre tilfælde vil du opleve pludselige symptomer med tandbyld og smerter.
Derfor er det vigtigt at undgå fyldninger og rodbehandlede tænder.
Hvis du har en stor fyldning eller en rodbehandlet tand, er det vigtigt at tage billeder af rodspidsen.

Skal jeg vælge en rodbehandling?

Du kan overveje en rodbehandling, hvis tanden er god. Hvis tanden på nogen måde er dubiøs, skal du overveje en tandudtrækning. En rodbehandlet tand, kræver næsten altid en krone, og hvis det ikke fungerer, så er vi nød til at fjerne tanden. Dette sker ofte inden for de første 5 år, hvis tanden havde et dårligt grundlag at bygge på. Derudover skal du vide at dine tænder hænger sammen med resten af kroppen, således at en lille ulmende rodspidsbetændelse kan påvirke andre væv i kroppen via meridianbanerne.

Vestlig tilgang:

Bakterier i munden vandrer rundt i kroppen og har en sammenhæng med:

  • hjertekarsygdomme
  • lungesygdomme
  • mave- tarm sygdomme
  • diabetes og insulinresistens
  • arthritis og leddegigt
  • graviditets og fødselskomplikationer
  • hjernesygdomme som hjernebetændelse, alzheimer og demens
  • hjertehindebetændelse, lungehindebetændelse og hjernehindebetændelse



Østlig tilgang:

Bakterier fra mundhulen kan vandre rundt i kroppen via meridianbanerne. Derved er der en sammenhæng mellem hver tand og forskellige organer.
Det er værd at tage dette med i sine betragtninger, når vi udreder dine symptomer og ønsker at optimere dit immunforsvar. En rodbehandlet tand eller en rodspidsbetændelse kan være en blokering i din krop, så man ikke kan hele andre steder i kroppen. Tænder er den største blokering i kroppen.

Se eksempler på sammenhænge her:

Tænderne tælles med + i overkæben og – i underkæben.

Overkæben:

  • De store tyggetænder 76+, +67
  • De små tyggetænder 54+, +45
  • Hjørnetanden 3+3
  • Små fortænder 21+, +12

Underkæben:

  • De store tyggetænder 76 -, – 67
  • De små tyggetænder 54 -, – 45
  • Hjørnetanden 3 -, – 3
  • Små fortænder 21 -, -12

Download skemaet nedenfor. Det er meget skematisk. Du kan føle at det rammer på en prik, men husk også at tage det som inspiration, da der er mange årsager og indgange til din krop og symptomer.
Se mere under meridianbaner… link til denne side

Er din tand allerede rodbehandlet?

Hvis du allerede har en rodbehandlet tand som giver smerter, så er det vigtigt at være konservativ ift. om du skal beholde tanden eller ej.

Læs hvilken sammenhænge der er med dine organer nedenfor.

Sammen med din tandlæge skal du afgøre hvor vigtig denne tand er for dig, hvis du samtidig kan se nogle af disse sammenhænge i kroppen. Her på klinikken fraråder vi ikke rodbehandlinger konsekvent, men vi er konservative og overvejer grundigt om tanden skal rodbehandles og krones, hvilket koster ml. 12-17.000kr eller om tanden skal fjernes og senere erstattes med et implantat. 

Du kan booke tid her til en forundersøgelse. Tiden koster det meste, så vi beder dig om at overveje hvorvidt den skal ud eller ej. I så fald kan det udføres sammen med undersøgelsen og derved kan du spare penge på den samlede behandling. Hvis du har røntgen og panorama røntgen, så opret dig via terapeutbooking og upload dine røntgen her.