Fluor er overordnet set et grundstof, der findes i vores skelet, drikkevand og adskillige fødevarer. Det kaldes også fluorid, fordi det er en ion, der med andre ioner danner salte som natriumfluorid – og det er netop det kemiske stof, fluoridsalt, der findes i tandpasta.
Der findes flere typer fluorstoffer, og derfor er fluor i din tandpasta ikke den samme, som den fluor, der findes i pizzabakker og poser med eks. mikroovnspopcorn.
Overordnet set kan stoffet deles op i problematiske og uorganiske stoffer. Du kan få mere viden om forskellen mellem dem herunder.
De giftige fluorstoffer
Mange forveksler fejlagtigt fluorid, der findes i tandpasta, med de giftige fluorerede stoffer også kendt som PFAS. Fluorstoffer er kemiske stoffer, der er kunstigt fremstillede, og som har en lang nedbrydningstid i naturen.
De ophober sig i organerne hos dyr og mennesker, hvorfor de blandt andet er mistænkt for at sænke immunforsvaret, forårsage kræft og give anledning til forhøjet kolesterolniveau.
Fluorstoffer bruges ofte til at gøre regntøj eller bagepapir vand- og fedtafvisende. De ses blandt andet i teflon på køkkengrej, i forskellige produkter som fødevareemballage (eksempelvis pizzabakker) og rengøringsmidler. De findes også i skadelige produkter som rottegift og nervegas.
Fluorstoffer, der findes i tandpasta
De uorganiske fluorstoffer har, i modsætning til den giftige fluorvariant, positive egenskaber. Uorganisk fluor findes i form af fluorid, der er bevist at hæmme udviklingen af caries (huller i tænderne), hvorfor du ofte kan finde tandpasta, der indeholder fluor.
Forskningen de senere år:
De sidste 5 år er der kommet flere studier frem, som viser at fluor fra tandpasta kan påvirke fostres hjerneudvikling.
Der er ligeledes forskning, der viser at personer med autoimmune sygdomme, påvirkes negativt af fluor i tandpasta.
Toxisk værdi.
Fluor stoffer og gasserer pr. definition giftigt og er bevist i mange studier at være giftigt. Her vil jeg samtidig referere til at fluorid i tandpasta er bundet som en ion, og derfor ikke sammenligneligt med fluor, som beskrevet ovenfor. Uofficielt kan jeg referere til en gammel rapport fra RUC, ca år 2002, som jeg ikke kan finde igen. Men jeg har fået den refereret af en anerkendt toxikolog, som har forklaret mig at fluor tandpasta ’s toxikologiske effekt (giftigheds effekt) er meget lav, pga af den lave dosis på 1500ppm og 1100ppm i børnetandpasta. Det blev refereret at den den toxiske værdi skulle være over 100 (ukendt endelse), og at fluor tandpasta havde en toxisk værdi på 14. Dvs. fluortandpasta derved ligger langt under en evt. toxisk værdi.
Skal man bruge Fluor-tandpasta?
Det spørgsmål er nok det jeg har svaret oftest på. Jeg mener vi roligt kan benytte fluortandpasta. Men det vigtigste er at bruge interdentalbørster og min erfaring er at interdentalbørster er meget mere effektivt end at bruge fluortandpasta. Det kan jeg ærligt sige ud fra min egen erfaring. Jeg heár set mange patienter få caries, selvom de bruger fluortandpasta, men jeg har aldrig set en patient få caries/ huller i tænderne, hvis de bruger interdentalbørster korrekt. Interdentalbørster som bruges korrekt, sikrer nemlig at tandkødet imellem tænderne er sundt. Og hvis tandkødet mellem tænderne er sundt, så er der heller ikke nogen bakterier, som kan danne grobund for de bakterier, der laver huller i tænderne.
Konklusion:
Hvis du er god til at børste tænder, bruge interdentalbørster, og har et sundt tandkød der ikke bløder, så kan du vælge en tandpasta uden fluor.
Hvis du ikke børster korrekt, og hvis dit tandkød bløder, er det en god ide at bruge fluor tandpasta, som beskytter mod caries. Jeg har endnu ikke set et studie, hvor de sammenligner gruppe A: ”god tandbørsteteknik” med brug af interdentalbørster og fluor fri tandpasta, sammenlignet med en gruppe B: patienter med en middelgod tandbørstning og fluortandpasta. Min erfaring er at den første grupper har færre caries/ huller end gruppen med fluortandpasta. Om virkningen af fluor udgør 5,10 eller 15% bedre effekt af fluor i de kendte studier er usikker.
Personligt instruerer jeg, så patienter bliver dygtige til at børster tænder og tandkødet imellem tænderne. Hvis tandkødet ikke bløder, så er det sundt og derved kan man undgå caries/ huller og evt. fluortandpasta, som har en erkendt effekt på fostres hjerneudvikling og på patienter med autoimmune sygdomme.